Vent venligst.

menu

+45 53803131

info@accountplus.dk

Blog

Skattekonto hos SKAT?

SKAT indfører en skattekonto for alle virksomheder i Danmark

I slutningen af august 2013 får alle virksomheder i Danmark en skattekonto hos SKAT i TastSelv Erhverv. Skattekontoen giver et overblik over de økonomiske mellemværender, din virksomhed har med SKAT. Du kan for eksempel se, hvad du har indberettet og betalt, hvad du snart skal betale, og om du har gæld, der er sendt til inddrivelse i SKAT.

Skattekontoen omfatter selskabsskat, moms, lønsum, udbytteskat, punkt- og miljøafgifter, told, A-skat/bidrag for ansatte samt gebyrer og renter. Eventuelle personlige B-skatter er ikke omfattet af skattekontoen og skal betales, som du plejer.

Nye regler
Fra den 1. august gælder der nye regler for din virksomheds betalinger til SKAT. Det betyder bl.a. følgende:

  • Din virksomheds betalinger sker til den samme konto i SKAT. Du får en ny betalingslinje, som du skal bruge til alle virksomhedens betalinger.
  • Virksomhedens betalinger til SKAT dækker altid ældste krav først.
  • Saldoen på din virksomheds skattekonto omfattes af nye renteregler med fælles rentesats og dag-til-dag-rente, som beregnes på baggrund af hele saldoen.

Gør, som du plejer
Du skal indberette og betale, som du plejer. Hvis du er tilmeldt LeverandørService, sørger vi for, at betalingerne automatisk overføres til skattekontoen fra den 1. august. Hvis du bruger betalingslinjen til at betale med, får du fra den 1. august den nye betalingslinje i TastSelv Erhverv. Den kan du gemme i din virksomheds netbank eller i økonomisystemet, så virksomheden altid betaler til den rigtige konto hos SKAT – virksomhedens skattekonto.

10 jan, 15